I 2022 er det 25 år siden, at lovgivningen om ældreråd trådte i kraft. Hermed har de folkevalgte ældreråd i et kvart århundrede været en naturlig del af lokaldemokratiet.
Men ældrerådenes historie begynder i virkeligheden allerede i slutningen af 1970’erne, hvor der af frivillighedens vej så småt begyndte at blive oprettet ældrefora.
En af de personer, der har været med på ældrerådenes lange rejse, er Kirsten Feld.
Hun var fra 1970 til 1997 medlem af byrådet i Roskilde Kommune, og var her blandt andet formand for socialudvalget og viceborgmester. Nogle år efter sin kommunalpolitiske karriere blev hun valgt ind i Ældrerådet i Roskilde, som hun var formand for i flere år. I perioden 2006 – 2013 var Kirsten Feld desuden formand for Danske Ældreråd.
Kommunalpolitikere savnede ældres perspektiv
Kirsten Feld, der i dag er 87 år, fortæller, at ældrerådene udspringer af, at mange kommunalpolitikere – herunder hende selv – dengang oplevede et behov for at få ældres input til de beslutninger, de tog.
– Da jeg sad i socialudvalget i Roskilde Kommune fra 1978 til 1982, var medlemmerne alle omkring de 40 år, og det fik os til at snakke om, at vi have brug for tilbagemeldinger fra ældre. Vi havde jo alle engang været børn, unge og kendte til det at være erhvervsaktiv, men ingen af os havde prøvet at være gammel. Den snak lagde roden til, at der blev etaberet et såkaldt ældrenævn i Roskilde Kommune, fortæller Kirsten Feld.
Også i andre kommuner begyndte lignende fora at pible frem. Og i 1997, da lovgivningen om ældreråd trådte i kraft, havde cirka 200 ud af de dengang 275 kommuner noget, der lignede ældreråd, men med forskellig struktur.
– Som kommunalpolitiker oplevede jeg det som en klar fordel, at de råd, der havde været på vej gennem flere år, blev lovfæstede. Der kom ensrettede vedtægter og retningslinjer med valgret for alle, der er fyldt 60 år, og der kom en forpligtigelse til at høre ældrerådene, siger Kirsten Feld.
Hun tilføjer, at nogle kommunalpolitikere selvfølgelig havde blandede følelser i forhold til at tage rådene ind i høringsprocessen. Ligesom det var forskelligt, hvor alvorligt man tog ældrerådene. Det har dog forandret sig til det bedre hen over årene.
Større indflydelse
– I dag er det min oplevelse, at politikerne respekterer ældrerådene. Blandt andet fordi de er blevet mere synlige lokalt over for kommunerne og nationalt over for politikerne på Christiansborg via Danske Ældreråd. Desuden betyder ældrerådenes lokale samarbejder med andre ældreorganisationer rigtigt meget, fortæller Kirsten Feld.
Også det, at ældrerådene hen over årene har beskæftiget sig med stadig flere områder, har øget deres indflydelse, vurderer hun.
– I de første år handlede det for ældrerådene primært om velfærdspolitikker og ikke mindst om hjemmeplejen. Men efterhånden begyndte ældrerådene også at beskæftige sig med andre områder, som trafik, infrastruktur, boliger og kultur. Det har gjort, at der politisk er kommet en meget bredere forståelse af, hvilke områder hvor ældrerådene kan gå ind, siger Kirsten Feld.
Maden er det evige spørgsmål
Der er ifølge Kirsten Feld nogle dagsordener, som har gået igen gennem de sidste 25 år.
– Noget, der er er et evigt spørgsmål, er maden til ældre – både kvaliteten og udbringning. Der er sket meget på området gennem årene. I en periode centralisererede man. Nu går tendensen i retning af lokale køkkener. Diskussionerne om maden til ældre, tror jeg, aldrig vil stoppe, for vi ser ikke ens på mad, fortæller Kirsten Feld.
Også den aktuelle diskussion om mere værdighed og mindre kontrol og bureaukrati i ældreplejen, genkender hun.
– Politikerne har sådan set altid haft de bedste intentioner om at skabe en ældrepleje med værdighed og selvbestemmelse. Men når der har været sager i pressen, har de reageret og lavet nye kontrolkrav. Konsekvensen er blevet låste medarbejdere. Men vi kan ikke styre alt. Værdighed handler for eksempel også om kemi mellem mennesker. Det er derfor kun godt, at vi i dag er i færd med at gentænke ældrepolitikken.
Ældreråd er kommet for at blive
Kirsten Feld understreger i den forbindelse vigtigheden af individuelle kommuneløsninger.
– Forudsætningerne i kommunerne er forskellige, miljøerne er forskellige, og borgernes forventninger er forskellige. Storbymiljøet er ikke det samme som ude på landet. Denne forskellighed gør i sig selv, at der er brug for et ældreråd i hver kommune til at rådgive politikerne.
– Jeg er overbevist om, at ældrerådene er kommet for at blive. Men jeg tror også, at det fremadrettet er vigtigt, at både de ”unge” ældre og de ”gamle” ældre er repræsenteret i ældrerådene. Mange er erhvervsaktive langt hen i 60´erne og har måske ikke samme fornemmelse for de problemer, som man som 80-årig oplever, slutter Kirsten Feld.
Læs også “Hugo Vandet har været medlem af Frederiksberg Ældreråd i 25 år”