Den nye kommuneøkonomiaftale, som regeringen og KL præsenterede i starten af september, er et skridt i den rigtige retning mod at sætte en stopper for udhulingen af ældreområdet. Men de fleste kommuner vil stadig ikke have råd til at løfte servicen.
Et væsentligt tema i forhandlinger mellem regeringen og KL har været, at kommunerne står med store økonomiske udfordringer, fordi der kommer flere børn og flere ældre med behov for pleje og behandling.
De fleste vil stadig ikke have råd til et løft
Den 6. september kunne regeringen og KL så offentliggøre den længe vente kommuneøkonomiaftale for 2020. Aftalen betyder, at kommunerne får 1,7 milliarder kroner mere til at drive daginstitutioner, skoler, ældrepleje mv. for i 2020.
Det hilser Danske Ældreråd velkomment. Pengene kan være med til at sætte en stopper for de seneste års udhuling af ældreområdet. Men pengene rækker ikke til meget mere end at opretholde status quo på ældreområdet. De fleste kommuner vil stadig ikke have økonomi til at løfte servicen.
– De ekstra penge til kommunerne er bestemt et skridt i den rigtige retning, men der er brug for, at kommunerne får en endnu bedre økonomi, så de kan indhente mange års besparelser på blandt andet ældreområdet. Derfor ser vi nu frem til at se, om der med den kommende finanslovsaftale for 2020 bliver afsat penge til et egentligt løft af kernevelfærden, som flere partier lovede under folketingsvalget, siger Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd.
Læs her, hvad partierne lovede til ældre under valgkampen
Den enkelte ældre, der har brug for pleje og omsorg, kommer nok ikke til at mærke en bedre service som følge af kommuneøkonomiaftalen, da pengene de fleste steder kun rækker til at sikre det nuværende serviceniveau, fortsætter Mogens Rasmussen.
Ingen øremærkede midler til flere sundhedsopgaver i kommunerne
Danske Ældreråd hæfter sig desuden ved, at løftet af den kommunale serviceramme på 1,7 mia. kr. ikke er øremærkede. Det betyder, at kommunerne selv kan bestemme, på hvilke områder og målgrupper pengene skal bruges. Særligt hæfter Danske Ældreråd sig ved, at på trods af, at flere og flere opgaver flytter fra det regionale sundhedsvæsen til det kommunale, er der ikke øremærkede midler til sundhed i aftalen.
Værdighedsmilliarden omlægges
Helt som ventet omlægges puljen til en værdig ældrepleje på 1 milliard kroner i 2020 til særtilskud med henblik på at understøtte en værdig ældrepleje.
Det betyder, at kommunerne ikke længere fra 2020 skal ansøge om midlerne fra værdighedsmilliarden eller dokumentere den forventede og faktiske anvendelse af midlerne. Men det er stadig hensigten, at midlerne skal gå til at understøtte en værdig ældrepleje.
Værdighedsmilliarden vil fortsat blive fordelt efter en fordelingsnøgle svarende til kommunernes udgiftsbehov til ældre (også kaldet ældrenøglen).
Det betyder, at kommunerne får den samme andel af midlerne som tidligere og derfor også har mulighed for fortsætte de initiativer, som tidligere har været finansieret af værdighedsmilliarden.
Vigtige opgaver for ældrerådene
Det bliver derfor en væsentlig opgave for ældrerådene at holde øje med, om værdighedsmilliarden fortsat går til at understøtte en værdig ældrepleje, og om de ekstra 1,7 milliarder kroner fra kommuneøkonomiaftalen bliver anvendt rigtigt i forhold til at løse de udfordringer, der er på ældreområdet.
– I mange kommuner ligger sparekataloger med yderligere besparelser på ældreområdet. Blandt andet har flere kommuner planer om at afskedige personale inden for rehabilitering og skære i den praktiske hjemmehjælp. Vi håber, at denne aftale kan sikre kommunerne økonomi til at droppe de planlagte besparelser, siger Mogens Rasmussen.
Danske Ældreråd hilser det desuden velkomment, at aftalen hæver den kommunale anlægsramme med 1,3 milliarder kroner i 2020. Det giver kommunerne bedre mulighed for blandt andet at renovere og bygge nye plejeboliger.
Om kommuneøkonomiaften
Den kommunale serviceramme hæves med 1,7 milliarder kroner i forhold til sidste års aftale og udgør i 2020 samlet set 261,8 milliarder kroner. Det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram afskaffes, så det kommunale udgiftsloft fremover ikke indeholder en årlig nedregulering på 0,5 milliard kroner. Samlet set betyder det, at kommunernes serviceramme løftes med 2,2 milliarder kroner.
Anlægsrammen hæves med 1,3 milliarder kroner. Kommunerne kan dermed i 2020 renovere og bygge nyt for 19,1 milliarder kroner. Kilde KL.
Publiceret den 1. oktober 2019