Magnus Heunicke præsenterede den 20. maj 2022 sammen med aftaleparterne en bred politisk aftale om en sundhedsreform. Aftalen tilfører sundhedsvæsenet 6,8 milliarder kroner over de næste otte år.
Aftalens hovedpunkter er:
- Styrkelse af det nære sundhedsvæsen.
- Flere læger i almen praksis og bedre lægedækning.
- Data og digitalisering skal understøtte kvalitet.
- Hurtig og mere målrettet indsats i hele landet.
- Medarbejdere i centrum.
- Mere lighed i sundhed.
Positivt med kvalitetsplan, der skal løfte det nære sundhedsvæsen
Danske Ældreråd hæfter sig særligt ved, at aftalen indeholder en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen med en ambition om, at der skal være adgang til kommunale sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet. Noget Danske Ældreråd har arbejdet for i flere år, og som fremgår tydeligt af vores mærkesager.
Som et led i at styrke det nære sundhedsvæsen afsættes der i aftalen midler til at oprette 25 nærhospitaler fordelt over hele landet. Nærhospitalerne indeholder ikke sengepladser, men er forbeholdt ambulante forløb.
Kommunernes midlertidige pladser bør kvalitetssikres
Desværre tages der i sundhedsreformen ikke stilling til kommunernes midlertidige pladser.
Kommunerne har cirka 3.500 døgndækkede midlertidige pladser, som dækker over en bred vifte af forskellige typer ophold – for eksempel genoptræningspladser, rehabiliteringspladser, akutpladser, og aflastningspladser. Langt de fleste pladser drives efter serviceloven. Kun de få pladser, som kommunerne selv vælger at kalde ”akutpladser” drives efter sundhedsloven. Og det er kun disse få pladser, der adresseres i sundhedsaftalen.
Danske Ældreråd mener, at de kommunale midlertidige pladser, der opfylder et sundhedsfagligt behov, skal skrives ind i sundhedsloven.
Det kan for eksempel dreje sig om pladser til patienter, der udskrives fra sygehus, men ikke er raske nok til at være i eget hjem. Disse patienter får i dag typisk et ophold på en midlertidig plads under overskriften ”rehabiliterings-” eller ”genoptræningsophold”, hvilket betyder at det er serviceloven, der gælder, og at der ikke er faglige krav eller standarder for lægeadgang, medicinadgang eller kompetencer og indsatser.
Danske Ældreråd anbefaler, at kommunerne forpligtes til at løse opgaven ensartet og efter sundhedsfaglige standarder. I dag kan kommunerne selv afgøre, om de driver midlertidige pladser efter sundhedsloven eller efter serviceloven.
Danske Ældreråd vil forfølge dette og gå i dialog med politikerne om, hvordan de kan sikre kvaliteten på dette område.
Pengene skal følge med
Desuden vil Danske Ældreråd følge finansieringen tæt. Det er afgørende, at der følger midler med til den ekstra opgave, kommunerne skal løse, så der med rimelighed kan stilles krav til deres indsats. Og så løftet af de kommunale sundhedstilbud ikke udhuler resten af det kommunale sundheds- og ældreområde.
Forebyggelse skal også være for ældre
Aftalen lægger også op til, at der skal kigges på de lovgivningsmæssige rammer for folkesundheden.
Danske Ældreråd ønsker sammen med en lang række andre organisationer, at der laves en egentlig folkesundhedslov, og vi håber, at sundhedsreformen kan blive afsættet for dette.
I modsat fald må vi sige, at sundhedsreformen fejler, når det kommer til forebyggelse af sygdom og mistrivsel hos den ældre befolkning. Reformen indeholder således initiativer målrettet ældre, der allerede er blevet syge. I Danske Ældreråd mener vi, at der også er et stort økonomisk og menneskeligt potentiale i at styrke forebyggelsen blandt ældre.
Den samlede aftale kan læses her