Hvad er de store udfordringer på ældreområdet, og hvordan løser vi dem? De spørgsmål har Danske Ældreråds bestyrelse og knap 200 formænd og næstformænd fra ældreråd i Danmark drøftet på en række dialogmøder hen over efteråret. Drøftelserne er nu blevet samlet i fire mærkesager.
Der er ikke afsat tilstrækkelige midler til at sikre en værdig ældrepleje, der skal satses mere på forebyggende indsatser over for ældre, kvaliteten i det nære sundhedsvæsen varierer for meget på tværs af kommuner, og der er behov for nye boligformer til ældre.
Det er fire store udfordringer, som ældreområdet står overfor, og som Danske Ældreråd sætter fokus på gennem fire nye mærkesager.
– Når vi vælger at sætte fokus på økonomi, forebyggelse, det nære sundhedsvæsen og nye boligformer, er det fordi, det er på disse områder, at mange ældreråd fortæller, at der er udfordringer, siger Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd.
Økonomi til værdig ældrepleje
En af de helt store udfordringer er, at der i mange kommuner ikke er økonomi til at sikre en værdig ældrepleje, ligesom de kommunale budgetter ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den demografiske udvikling med flere ældre borgere.
– Gennem de seneste år er der sket en udhuling af ældreområdet, idet pengene ikke er fulgt med den demografiske udvikling med flere ældre. Desuden har man i flere kommuner urealistiske forventninger til, at ældres helbred bliver bedre, hvilket betyder, at man ikke sætter nok penge af til området, fortæller Mogens Rasmussen.
– Der er behov for, at pengene følger med antallet af ældre, og at der investeres i et reelt velfærdsløft på ældreområdet, tilføjer han.
Behov for nye boligformer
En anden mærkesag for Danske Ældreråd er, at der kommer flere boliger og en øget variation i boligudbuddet til ældre.
– Vi mener, at alle kommuner bør udarbejde langsigtede strategier for fremtidens boligformer for ældre, sådan at man kan sikre et tilstrækkeligt og ikke mindst varieret boligudbud i kommunen, der afspejler, at ældre er forskellige. For eksempel er der behov for flere ældreegnede boliger, der kan udgøre et mellemtrin mellem den store familiebolig og plejeboligen, og bidrage til gode liv med aktiviteter og fællesskab, siger Mogens Rasmussen.
Et nært sundhedsvæsen uden egenbetaling
I disse år flyttes stadig flere opgaver fra sygehusene til kommunerne. Det giver udfordringer i forhold til at sikre en ensartet kvalitet på tværs af kommuner. I dag fastlægger kommunerne langt hen ad vejen serviceniveauet for behandling af patienter med eksempelvis KOL, diabetes og andre sygdomme. Det betyder, at der kan være stor forskel i den behandling, den enkelte patient får i det nære sundhedsvæsen, hvilket skaber ulighed i sundhed.
– En kommende sundhedsaftale, der flytter flere opgaver ud i det nære sundhedsvæsen, bør indeholde præcise, nationale krav til kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, påpeger Mogens Rasmussen.
Et andet problem i det nære sundhedsvæsen er, at der har sneget sig brugerbetaling ind flere steder, blandt andet på de såkaldte akutpladser.
– Vi får tilbagemeldinger fra ældreråd om, at kommuner omgår de nye regler om stop for egenbetaling på akutpladser ved at omdøbe deres pladser til for eksempel rehabiliteringspladser, korttidspladser eller midlertidige pladser. Så det ser ud som om, der kan opkræves egenbetaling. Også selvom det i virkeligheden er borgerens behov for specialiseret sygepleje, der er afgørende for, om borgeren kan opkræves egenbetaling, ikke pladsens navn, lyder det fra Mogens Rasmussen.
Stort potentiale i forebyggelse
Danske Ældreråd ser også gerne, at den forebyggende indsats prioriteres højere. Blandt andet er det et problem, at selvom der årligt er cirka 40.000 skadestuebesøg, som skyldes fald hos 65+årige, har ikke alle kommuner en målrettet forebyggende indsats i forhold til fald.
– Både i forhold til den enkelte ældres livskvalitet og i forhold til økonomi, er der et stort potentiale i at holde raske ældre raske og i at støtte kronisk syge ældre i at få et godt liv trods sygdom. Vi mener, at der skal gøres mere i forhold til faldforebyggelse, rehabilitering, forebyggende hjemmebesøg, mestring af sygdom og adgangen for ældre til træningsfaciliteter, slutter Mogens Rasmussen.
Alle fire mærkesager kan læses her
Publiceret den 18. december 2019