Sundhedsstyrelsen
Planlægning
jkr@sst.dk
Sagsnummer: 4-1611-112/1

Høringsvar til - Kvalitetsstandard for kommunal akutfunktioner i hjemmeplejen - krav og anbefalinger, Høringsudkast 2. december 2016.
DANSKE ÆLDRERÅD takker hermed for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens oplæg til Kvalitetsstandard for kommunal akutfunktioner i hjemmeplejen – med krav og anbefalinger. DANSKE ÆLDRERÅD får bl.a. via ældre-/seniorrådene stor indsigt i det sociale- og sundhedsfaglige arbejde i landets 98 kommuner. Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD er optaget af arbejdet med de kommunale akutfunktioner og ser positivt på initiativer, som kan kvalificere de pleje- og behandlingsmæssige tiltag, som udviklingen i sygehusvæsenet stiller til en mere kompleks kommunal indsats og til det tværsektorielt samarbejde.

DANSKE ÆLDRERÅD har fokus på en værdig og god indsats for den ældre medicinske patient og de sårbare ældre. Derfor er samarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis om akutte behandlings- og plejeindsatser til borgere med behov herfor, af stor betydning. Færdigbehandlede ældre borgere skal ikke optage pladser på hospitalet, hvis de kan modtage den akutte, specialiserede og kompetente behandlings- og plejeindsats i kommunerne. DANSKE ÆLDRERÅD finder det væsentligt at ”Kvalitetsstandarden for kommunal akutfunktioner i hjemmeplejen”, er det fundament for en akutfunktion i den enkelte kommune, der kan højne kvalitet, behandlings –og plejemuligheder. Det er med dette fokus for øje, at DANSKE ÆLDRERÅD afgiver høringssvar.

Overordnede bemærkninger
I høringsversionen stilles krav til, at den kommunale akutfunktion ”skal være kendetegnet ved at være fleksibel på tid og opgavetyper og tilgængelige 24 timer i døgnet”. DANSKE ÆLDRERÅD finder, at døgndækning er afgørende for, at en akutfunktion bliver et fagligt løft og tilbud i kommunerne, derfor er 24 timers kravet positivt.

Hvorvidt en kommune skal etablere et udkørende akutteam, stationær akutpladser eller begge dele, mener DANSKE ÆLDRERÅD, skal være op til den enkelte kommune. En kommune kan have gode grunde til at vælge den ene model frem for den anden.

Formålet med akutfunktionen beskrives som følger: ”Akutfunktionen skal have en ensartet høj kvalitet i behandlingen på tværs af landet”, og ”akutfunktionen har den fordel for patienten, at indsatsen kan varetages tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø” (s. 5). DANSKE ÆLDRERÅD ser gerne, at kvalitetsstandarden er mere præcis omkring, hvad det vil sige at have en ensartet høj kvalitet i behandlingen på tværs af landet, at være tæt på borgerens hverdagsliv samt uddyber fordele ved de forskellige akutløsningsmodeller.

I høringsudkastet står i Værdigrundlaget, at ”den enkelte patient og eventuelle pårørende skal inddrages i planlægning og beslutninger om patientens forløb. Indsatserne skal have fokus på pårørende som en ressource for patienten” (s. 7). DANSKE ÆLDRERÅD finder, at der er behov for en præcisering af ordlyden. Det giver ikke mening at tale om inddragelse af patientens beslutninger, og inddragelse af pårørende, når resten af dokumentet ikke indeholder krav eller vejledning til bl.a. hvordan, hvornår, og i hvilket omfang.

Vedr. kvalitets-, ressource- og kompetenceløft i kommunerne?
DANSKE ÆLDRERÅD vil, på baggrund af nogle ældreråds tilbagemelding, udtrykke betænkelighed ved, at akutfunktionen kan bemandes med sosu-assistenter og ikke udelukkende med sygeplejersker. DANSKE ÆLDRERÅD finder det væsentligt, at akutfunktionen personalemæssigt har en uddannelsesbaggrund, som kan sikre det kompetence- og kvalitetsløft i kommunerne, som fremadrettet kan undgå at mange borgere indlægges eller genindlægges, af årsager som en specialiceret kommunal indsats vil kunne løse.

I høringsversionen fastslås, at ”akutteam/-funktion skal kunne tage sig af opgaver, som den almindelige hjemmepleje ikke har kompetencer til” (s. 13). Hvis en borger ikke længere har specialiserede, komplicerede og instrumentelle sygeplejebehov, men kun basale sygeplejebehov, så bør denne borger kunne overgå til hjemmeplejens regi. DANSKE ÆLDRERÅD mener, at høringsversionen mangler beskrivelse af hvordan samarbejdet mellem akutfunktionen og den ordinære hjemmepleje skal praktiseres.

Ansvar og samarbejdsaftaler?
I kapitel 6. Kompetencer og Uddannelse (s. 9), er der stor forvirring mellem opgaver, ansvar og kompetencer mellem akutfunktionens interne bemanding og til de eksterne partnere som f.eks. de praktiserende læger. I høringsversionen er det et krav, at akutteamet beskæftiger sig med opgaver nævnt i opgaveporteføljen, hvor grundlæggende sygeplejeopgaver bl.a. ikke nævnes, men senere nævnes grundlæggende sygeplejeopgaver, som en mulig arbejdsopgave. Her står at henvisningen til kommunale akutfunktioner typisk skal ske via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus, f.eks. i forbindelse med, at en patient udskrives. Sker henvisningen fra et kommunalt tilbud, afgør akutfunktionen i samråd med en læge, hvorvidt patienten skal indlægges eller modtage ydelser fra akutfunktionen. DANSKE ÆLDRERÅD formoder, at dette lægefaglige visitationsansvar er afklaret, hvilket DANSKE ÆLDRERÅD ikke umiddelbart har kunnet læse. Når det er en hospitalslæge, som henviser patienten til behandling i akutfunktionen, har denne læge behandlingsansvaret. DANSKE ÆLDRERÅD formoder at dette lægefaglige visitations- og behandlingsansvar er afklaret, hvilket ikke fremgår af høringsversionen.

Der lægges i høringsversionen op til, at der nødvendigvis må indgås mange samarbejdsaftaler for at akutpladser eller et akutteam kan fungere i kommunerne. Der skal således i hver enkel kommune forhandles samarbejdsaftaler mellem f.eks. praktiserende læger – akutteam – sygehus, praktiserende læger – kommunens hjemmesygepleje – akutteam, samt mellem akutteam – rehabiliterings/træning – ernæring mv. Alle disse samarbejdsaftaler er i høringsudkastet præsenteret som anbefalinger til kommunerne. DANSKE ÆLDRERÅD er betænkelig ved, om denne struktur kan skabe en optimal, kompetent og patientsikker indsats på landsplan. Med anbefalinger om så mange samarbejdsaftaler, er der mange interessenter, som skal tilslutte sig akutfunktionens bemanding, ansvarsområder, betaling for opgaver og meget mere. DANSKE ÆLDRÅD er bekendte med, at kommunerne har forskellig forudsætning for at etablere disse samarbejdsaftaler (bl.a. vanskelighed ved at rekruttere læger og andet sundhedsfagligt personale, lange afstande i kommunen, økonomi etc.). Det kan blive et problem for borgere i visse kommuner, hvis akutfunktionen ikke kommer til at fungere efter hensigten. I høringsversionen står: ”Der skal være en ensartet høj kvalitet i behandlingen i akutfunktionerne på tværs af landet”. DANSKE ÆLDRERÅD er betænkelig ved, om denne præmis vil lykkedes, uden mere ensartede rammer for sundhedsaftalerne på landsplan.

Det faglige indhold – indsats og udstyr?
Det er mange komplekse opgaver, der fremover skal løses af kommunerne. Derfor bør ”indsats” være sundhedsfaglig korrekt, realistisk og fyldestgørende, og tilhørende krav til ”udstyr” skal være komplet. I DANSKE ÆLDRERÅD er vi ikke specialist på dette felt, men finder det nødvendigt med en præcisering af ”indsats” og ”udstyr”, så de bliver sundhedsfaglig korrekte og -fyldestgørende.

DANSKE ÆLDRERÅD appellerer til at Sundhedsstyrelsen iværksætter en ekstra bearbejdning af materialet. Materialet i sin nuværende form har for mange uafklarede-, misvisende- og faglige mangler. DANSKE ÆLDRERÅD finder ikke, at høringsversionen i sin nuværende form fremstår som et brugbart fundament for en akutfunktion, der kan give det ønskede kvalitets-, ressource- og kompetenceløft i kommunerne.

På vegne af DANSKE ÆLDRERÅD

Marianne Lundsgaard

sekretariatsleder

Sundheds – og Ældreministeriet
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura
Mailadresse: sum@sum.dk og mas@sum.dk
Ministeriets sagsnummer: 1608876

Høringssvar til National Demenshandlingsplan 2025 fra DANSKE ÆLDRERÅD
DANSKE ÆLDRERÅD takker hermed for regeringens oplæg til en national demenshandlingsplan 2025 og for muligheden for at kommentere oplægget. DANSKE ÆLDRERÅD har med glæde læst oplægget og finder, at det er et flot oplæg til en handlingsplan. DANSKE ÆLDRERÅD vil gerne udtrykke tilfredshed med initiativet, produktet og ikke mindst processen.

DANSKE ÆLDRERÅD mener, at oplægget afspejler den inddragelse af mange aktører, der har bidraget til udarbejdelsen og er med til at give et solidt fundament for de indsatser, der er lagt op til. Det afspejles desuden i planen, at inddragelsen af mange aktører, har givet bredde og dybde på et højt fagligt niveau, og hele tiden holdt drøftelserne tæt koblet til den virkelighed, som fagpersoner oplever og skal virke i. De problemstillinger og initiativer der er indeholdt i regeringens oplæg, giver derfor fundament til en langsigtet national demenshandlingsplan, som er både virkelighedsnær, relevant og visionær for mennesker med demens, deres pårørende og til alle fagpersoner som skal behandle, pleje og skabe gode rammer for mennesker med demens.

DANSKE ÆLDRERÅD mener, at ambitionerne i demenshandlingsplanen er store – men ikke for store. De 3 nationale mål er visionære, og udfordringen bliver, om der afsættes midler nok til de 3 Mål, og de 5 Fokusområder med i alt 27 Initiativer. Her rækker 470 mio. kr. ikke, så en prioritering eller tilførsel af yderligere midler vil være nødvendig.

Ældrerådene i en del kommuner oplever, at demensindsatsen er presset økonomisk, også selvom midlerne fra Ældremilliarden og Værdighedsmilliarden, i et vist omfang, er blevet anvendt til demensfaglige initiativer. DANSKE ÆLDRERÅD mener derfor, at det er nødvendigt, at økonomi afsættes specifikt til demensindsatsen i kommunerne. Øremærkede midler, til f.eks. støtte og rådgivning til pårørende, tidlig opsporing og bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering på demensområdet, vil helt sikkert skabe bedre løsninger og initiativer i tråd med demenshandlingsplanens hensigter.

Demenshandlingsplanen indeholder mange gode, konkrete og tiltrængte initiativer, men desværre er en gennemførelse af alle initiativer i alle landets 98 kommuner og 5 regioner ikke realistisk. Derfor forventer DANSKE ÆLDRERÅD, at der vil være mange prioriteringer i kommuner og regioner. Prioritering hvor de mange gode initiativer i demenshandlingsplanen ikke gerne skulle betyde en forringelse af eksisterende initiativer for ældre som helhed.

Bemærkninger til FOKUSOMRÅDERNE:
DANSK ÆLDRERÅD er positive over for de 8 initiativer under Fokusområde 1. Specielt vil vi gerne udtrykke tilfredshed med Initiativ 5 og 6, hvor forbruget af antipsykotisk medicin til demente skal reduceres på landsplan, samt at Initiativ 7 skal sikrer bedre læring om korrekt medicinering, og derved naturligvis færre fejldosseringer i praksis.

DANSKE ÆLDRERÅD er positive over initiativerne i Fokusområde 3, om langt bedre fokus på pårørende, aflastningstilbud og samlede aktiviteter for både den demente og dennes pårørende. DANSKE ÆLDRERÅDs bekymring her, er at det let bliver et område der kan nedprioriteres, hvis økonomien til demensområdet er knap, og hvis ikke der er afsat midler særskilt til disse aktiviteter.

Vedr. Fokusområde 4 som omhandler demensvenlige samfund og boliger, finder DANSKE ÆLDRERÅD det positivt at sundheds – og ældreministeren selv stiller sig i spidsen for et nationalt partnerskab med et demensvenligt samfund.

Under Fokusområde 4 foreslår DANSKE ÆLDRERÅD, at man foruden ”demensvenner” i Initiativ 16, også medtænker initiativer der berører frivillige og frivilliges indsats i demensomsorgen. Frivillige har ofte mange ressourcer, som kan anvendes til initiativer der kan skabe glæde hos mennesker med demens og til aflastning af pårørende m.v.

Bemærkninger til enkelte INITIATIVER:
DANSKE ÆLDRERÅD finder det glædeligt, at Initiativ 1 og 4, vil udvikle værktøj til tidlig opsporing og nye nationale retningslinjer på demensområdet. Disse retningslinjer og værktøjet skal kunne bruges både i primær og sekundær sektor, og af mange faggrupper. I den sammenhæng, mener DANSKE ÆLDRERÅD, det er vigtigt, som Initiativ 2 lægger op til, at også de praktiserende læger får en langt bedre indsigt i den tidlige opsporing.

DANSKE ÆLDRERÅD finder det relevant, at forebyggende medarbejdere specifikt er nævnt i Initiativ 1 af handlingsplanens 27 initiativer. De forebyggende medarbejdere og de forebyggende hjemmebesøg har en afgørende rolle for tidlig opsporing og efterfølgende information til øvrige kommunale medarbejdere, derfor er det afgørende at disse kompetencer synliggøres.

Vedr. Initiativ 11 – DANSKE ÆLDRERÅD bifalder et serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne. Og vedr. Initiativ 12 – Bedre mulighed for behandling af varigt inhabile patienter, finder DANSKE ÆLDRERÅD det yderst relevant, at der kan indledes en behandling, selvom den demente borger ikke kan tage stilling til/modsætter sig behandling.

DANSKE ÆLDRERÅD bifalder i høj grad Initiativ 24 som omhandler permanentgørelse af Nationalt Videnscenter for Demens. Danmark har behov for et sådant center til at samle, formidle og forske i viden omkring demens, og desuden medvirke til at sætte et kontinuerligt fokus på demensindsatsen.

DANSKE ÆLDRERÅD hilser Demenshandlingsplanen 2025 velkommen – Der er behov for den! DANSKE ÆLDRERÅD vil nøje følge udmøntning og dens konsekvenser i kommuner og regioner.

På vegne af bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD

Bent Aa. Rasmussen
Formand

Enhed for Sundhedsøkonomi

Sagsnr: 160731

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag.

I den anledning har DANSKE ÆLDRERÅD bemærket, at ministeren fremover ønsker at:

’differentiere den nuværende ordning efter alder, så betalingen varierer og afspejler de kommunale muligheder for forebyggelse der, hvor de i forvejen har kontakt og fokus via sundheds- og hjemmepleje. Det vil sige fremover skal kommunerne betale mere for sygehusbehandlingen af småbørn og ældre over 65 år, og mindre for de øvrige borgere.’

Med lovforslaget vil ministeren generelt hæve kommuners betaling for patienter, der er fyldt 65 år, og ikke kun ’de forebyggelige indlæggelser’ af ældre patienter. Det finder DANSKE ÆLDRERÅD behov for at tage afstand fra.

DANSKE ÆLDRERÅD må tage afstand fra forslaget, fordi flertallet af indlæggelser for + 65-årige ikke er ’forebyggelige’. Derfor frygtes det, at en ændret betaling for denne patientgruppe, vil føre til, at der gives ringere sundhedstilbud til ældre borgere med behov for sygehusbehandling.

Med venlig hilsen

p.b.v.

Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent

Kontoret for Udsatte Voksne og Civilsamfund

Ministeriets sagsnr. 2016-3534

DANSKE ÆLDRERÅD støtter varmt ministerens lovforslag, der sætter kommuner i stand til at forsikre egne frivillige kræfter. Hermed er længere tids uafklarede situation blevet håndteret til gavn for det frivillige arbejde, der i vidt omfang udføres indenfor kommuners ældreomsorg.

Som nævnt i mail af 20. september 2016, er DANSKE ÆLDRERÅD interesseret i at figurere på ministeriets høringslister over ændringer af lov om social service, der får virkning for voksne. Det skyldes, at kommunernes ældreråd  rådgiver og informerer kommunale beslutningstagere vedrørende ældre borgeres vilkår og behov.

Med venlig hilsen

p.b.v.

Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent

Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura
Ministeriets Sagsnr. 1600655

Vanløse, d. 10. marts 2016
primaejur@sum.dk, tlau@sum.dk

Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love (Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.).

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende disse lovforslag. Høringssvaret angår to områder.

1. DANSKE ÆLDRERÅDs høringssvar vedrørende fratagelse af autorisation for sundhedspersoner.

DANSKE ÆLDRERÅD finder det positivt, at procedurerne for og adgangen til at fratage autorisationen fra sundhedspersonale gøres smidigere.

DANSKE ÆLDRERÅD finder det væsentligt, at lovforslaget flytter hovedvægten over til patientsikkerhedsperspektivet frem for den gældende lovgivnings vægt på sundhedspersoners ansættelses- og erhvervsmuligheder.

2. DANSKE ÆLDRERÅDs høringssvar til forslag om omlægning af embedslægetilsynet på plejehjem.

DANSKE ÆLDRERÅD anbefaler, at embedslægetilsynet bevares i sin nuværende omfang og form.

Kommunale ældreråd har bl.a. til opgave at vurdere og afgive høringssvar over embedslægens rapporter fra besøg på plejehjem og plejecentre i kommunen. Ældreråd har derigennem en unik indsigt i embedslægens arbejde og kontrolvirksomhed.

Beboere på plejehjem og plejecentre hører til samfundets mest udsatte og svækkede borgere, som ofte har flere samtidige sygdomme og lidelser. En persongruppe, der ikke magter at ’tale sin egen sag’ eller klage over utilfredsstillende forhold. Samfundet har dermed et særligt ansvar for at sikre tryghed og sikkerhed for beboere på plejehjem – og centre.

Der er endnu ikke blevet indført faste ’plejehjemslæger’, som kunne sikre et fast fagligt tilsyn overalt i landet og på alle plejehjem- og centre. Indtil det er gennemført finder DANSKE ÆLDRERÅD behov for at bevare embedslægeinstitutionens rutinemæssige kontrolbesøg.

Med venlig hilsen

Bent Aa. Rasmussen

Formand

j.nr. 2015-7720-0028

jm@jm.dk, hbe@jm.dk

12. januar 2016

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag. DANSKE ÆLDRERÅD blev ved en fejl ikke hørt, da lovforslaget første gang blev sendt i høring i 2014.

Overordnede bemærkninger:

DANSKE ÆLDRERÅD stiller sig positivt til forslaget om, at det gøres muligt at oprette en fremtidsfuldmagt.

Ændringsforslag vedrørende § 2:

DANSKE ÆLDRERÅD foreslår, at ændre bestemmelsen således, at der kun kan gives fremtidsfuldmagt til én fuldmægtig. DANSKE ÆLDRERÅD frygter, at det vil medføre et utal af ”slagsmål” med sådanne konkurrerende fuldmagtskompetencer – og hvordan skal de løses? Løsningen vil i hvert fald tage uendeligt lang tid til skade for fuldmagtsgiver.

Overordnede forslag om oprydning i området for fuldmagter mv.:

DANSKE ÆLDRERÅD finder grund til at opfordre ministeren til at samle de forskellige lovgivninger og administrative instanser, som træffer afgørelser og godkender værger/fuldmægtige i situationer, hvor en borger på grund af inhabilitet ikke længere kan varetage sine forhold. Der tænkes f.eks. på bestemmelser i værgemålsloven, myndighedsloven, sundhedsloven mv.

DANSKE ÆLDRERÅD henleder endvidere ministerens opmærksomhed på, at mange ældre mennesker kommer i tvivl om brugen af de mange forskellige fuldmagter, som i dag eksisterer. Derfor opfordres ministeren til at gennemføre en oprydning i ’junglen’ af fuldmagter, som eksempelvis benævnes, boligfuldmagt, generalfuldmagt, bankfuldmagt, livstestamente, personlig fuldmagt, sam-fuldmagt, sam-værgemål mv. 

Med venlig hilsen

Bent Aa. Rasmussen

Formand

DANSKE ÆLDRERÅD

Formueretskontoret
j.nr. 2015-7720-0028
jm@jm.dk, hbe@jm.dk

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag. DANSKE ÆLDRERÅD blev ved en fejl ikke hørt, da lovforslaget første gang blev sendt i høring i 2014.

Overordnede bemærkninger:

DANSKE ÆLDRERÅD stiller sig positivt til forslaget om, at det gøres muligt at oprette en fremtidsfuldmagt.

Ændringsforslag vedrørende § 2:

DANSKE ÆLDRERÅD foreslår, at ændre bestemmelsen således, at der kun kan gives fremtidsfuldmagt til én fuldmægtig. DANSKE ÆLDRERÅD frygter, at det vil medføre et utal af ”slagsmål” med sådanne konkurrerende fuldmagtskompetencer – og hvordan skal de løses? Løsningen vil i hvert fald tage uendeligt lang tid til skade for fuldmagtsgiver.

Overordnede forslag om oprydning i området for fuldmagter mv.:

DANSKE ÆLDRERÅD finder grund til at opfordre ministeren til at samle de forskellige lovgivninger og administrative instanser, som træffer afgørelser og godkender værger/fuldmægtige i situationer, hvor en borger på grund af inhabilitet ikke længere kan varetage sine forhold. Der tænkes f.eks. på bestemmelser i værgemålsloven, myndighedsloven, sundhedsloven mv.

DANSKE ÆLDRERÅD henleder endvidere ministerens opmærksomhed på, at mange ældre mennesker kommer i tvivl om brugen af de mange forskellige fuldmagter, som i dag eksisterer. Derfor opfordres ministeren til at gennemføre en oprydning i ’junglen’ af fuldmagter, som eksempelvis benævnes, boligfuldmagt, generalfuldmagt, bankfuldmagt, livstestamente, personlig fuldmagt, sam-fuldmagt, sam-værgemål mv.

Med venlig hilsen

Bent Aa. Rasmussen
Formand

DANSKE ÆLDRERÅD

Enheden for Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura

Ministeriets sagsnr. 1507412

d. 6. januar 2016

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen.

DANSKE ÆLDRERÅD henholder sig til høringssvaret af 16. december 2015 vedrørende lovgivningen på området.

p.f.v.

Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk Konsulent

Primær Sundhed, Ældre og jura

Ministeriets J.nr. 157412,

16. december 2015

Høring over udkast til lov om ændring af serviceloven – indføring af værdighedspolitikker i ældreplejen.

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til regeringens forslag om at indføre værdighedspolitikker i ældreplejen.

Overordnende bemærkninger

DANSKE ÆLDRERÅD er tilfreds med regeringens lovforslag, der pålægger hver kommune at udarbejde sin egen værdighedspolitik. Det vil medvirke til at holde politisk fokus på plejekrævende ældres vilkår.

Der burde ikke være behov for en lov, for at sikre en værdig behandling af plejekrævende mennesker. DANSKE ÆLDRERÅD finder det væsentligt, at lovforslaget sikrer, at plejen også fremover tilrettelægges og styres i kommunen ud fra et værdighedsperspektiv, og sætter borgerens ret til selvbestemmelse i centrum.

Bemærkninger til § 81 a, stk. 1

Det er DANSKE ÆLDRERÅDs forventning, at kommunens værdighedspolitik på sigt får en afsmittende virkning således, at alle kommunens borgere med plejebehov omfattes af kommunens principper for en værdig pleje.

DANSKE ÆLDRERÅD er tilfreds med, at bemærkningerne til lovforslaget formidler det unikke bidrag, som ældreråd yder til den kommunale demokratiske proces. Et bidrag til at værdighedspolitikken udarbejdes og forankres med respekt for den enkelte kommunes kultur og praksis.

Bemyndigelsesbestemmelsen § 81 a, stk. 2

Når kvalitetsstandarder forhandles og vedtages, får kommunens politikere en klar viden om, hvordan kommunale kerneydelser og sundhedsfaglige indsatser koordineres og samtænkes. Det er en viden, der er hårdt brug for i kommunernes nuværende situation. Derfor bifalder DANSKE ÆLDRERÅD, at ministeren bemyndiges til at fastsætte pligt for kommuner til at udarbejde kvalitetsstandarder for værdighedspolitikkens elementer.

De kommunale ældreråd ser frem til at blive inddraget i arbejdet med at udarbejde kommunens politik om værdig ældrepleje, og dernæst hørt inden kommunalbestyrelsen vedtager den endelige politik. Derudover at blive hørt og inddraget i forslag til fordelingen af midler, der udmønter kommunens værdighedspolitk.

Med venlig hilsen

Bent Aa. Rasmussen

Formand

Primær Sundhed, Ældrepolitik og jura
Ministeriets sagsnr. 1405971

14. december

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag.

DANSKE ÆLDRERÅD stiller sig positivt til regeringens lovforslag, og har følgende bemærkninger:

Det er hændt, at demente patienter har forladt et sygehus, er kommet til skade, og enkelte endda afgået ved døden. For at undgå sådanne tilfælde, ønskes nu indført mulighed for overvågning af sådanne varigt inhabile patienters adfærd. En sådan lovbestemmelse kan DANSKE ÆLDRERÅD tilslutte sig.

DANSKE ÆLDRERÅD finder det positivt, at der ikke ændres ved bestemmelsen om, at der skal foreligge informeret samtykke, før behandling indledes. Det gælder ligeledes fortsat, at såfremt varigt inhabile patienter “i ord eller handling giver udtryk for, at de ikke ønsker behandlingen”, skal dette ligeledes respekteres.

Dette nye lovforslag handler således udelukkende om at kunne holde øje med varigt inhabile patienter, så de ikke forlader sygehuset i utide.

Med venlig hilsen

Bent Aa. Rasmussen

Formand

Almene boliger
Ref.-nr. 2015-2317

D. 10. december 2015

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag, som der er følgende kommentarer til:

1. § 118 a, stk. 1.

DANSKE ÆLDRERÅD støtter positivt forslaget om, at den midlertidige nedsættelse af den kommunale grundkapital til almene boliger fra 14 pct. til 10 pct. forlænges frem til den 31. december 2018. Herved bliver det billigere for kommunerne at give tilsagn til nye boliger i 2017 og 2018 og dyrere for staten og Landsbyggefonden. Dermed sikres det, at kommunernes incitament til at opføre almene boliger ikke begrænses, samtidig med, at det giver kommunerne en stabil planlægningshorisont i perioden frem til udgangen af 2018. DANSKE ÆLDRERÅD ser frem til at erfare resultaterne fra KL’s og regeringens arbejde med at afdække barrierer for tilvejebringelsen af billige boliger mv., idet prisen for plejehjemspladser er tyngende for en del ældres økonomi.

Dog er der et større problem for nye almene lejere, at boligindskuddet fortsat er 2 % af byggesummen. Det er mange penge for en ældre almen lejer, især når vi taler om lejere, der ikke har solgt hus og heller ikke har en god pension eller formue. - Lige nu taler vi om indskud på op til 40 - 50.000 kr. i en almen bolig, inkl. forudbetaling af den første måneds husleje. På den baggrund foreslår DANSKE ÆLDRERÅD en variabel regulering, der tager hensyn til pension og formue.

2. For friplejeboligleverandørerne betyder forlængelsen af kapitalindskudsnedsættelsen, at det bliver billigere at opføre nye friplejeboliger i 2017 og 2018. Dette medfører ligeledes øgede udgifter for staten og Landsbyggefonden. Det er DANSKE ÆLDRERÅDs erfaring, at en plejehjemsplads på et friplejehjem i mange kommuner er dyrere for kommunen pr. plads, og vil være det i de kommende 10 år. På trods af nylige lovændringer vedr. fastsættelse af satserne for at modvirke dette forhold, finder DANSKE ÆLDRERÅD ikke, at kunne støtte et lovforslag, der giver mulighed for at opføre billigere friplejeboliger i 2017 og 2018.

3. § 129, stk. 4.

Det foreslås ministeren løbende kan regulere beboerbetalingsprocenten i forhold til den forventede udvikling i rente og inflation. DANSKE ÆLDRERÅD kan støtte princippet i forslaget, men finder behov for, at bemærkningerne til lovforslaget nærmere præciseres. Det bør eksempelvis fremgå, hvor hurtigt reguleringen sker ift. udviklingen, og hvor store udsving der skal være tale om, inden ministeren forpligtes til at regulere beboerbetalingsprocenten.

Med venlig hilsen

Bent Rasmussen

Formand

Styrelsens sagsnr. 2015100223

d. 12. november

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ændring af to bekendtgørelser om kronikertilskud.

DANSKE ÆLDRERÅDs høringssvar forholder sig til bekendtgørelsen om henstandsordning.

DANSKE ÆLDRERÅD forholder sig positivt til, at der med ændringen gives mulighed for at afdrage sine medicinudgifter med lige store månedlige beløb, hvis personen har kroniske sygdom(me) og store medicinudgifter.

Med venlig hilsen

p.v.b.

Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent

Att. Sundhedsstyrelsen

Hermed kommentarer fra DANSKE ÆLDRERÅD til håndbogen (klik her).

Held og lykke med alle høringssvarene.

Hilsen

Marianne Lundsgaard
Sekretariatsleder
DANSKE ÆLDRERÅD

Ministeriets sagsnr. 1504756

Att: Søren Svane Kristensen

Vanløse, d. 20. oktober 2015

Høring over udkast til ændring af servicelovens regler om forebyggende hjemmebesøg

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.

Indledningsvis gøres opmærksom på, at DANSKE ÆLDRERÅD tilslutter sig lovforslagets ønske om at hæve den generelle aldersgrænse fra 75 til 80 år for forebyggende hjemmebesøg, idet hensigten er, at målrette hjemmebesøg til ældre med særlig risiko for uopdagede fysiske eller psykiske problemer eller særligt vanskelige livssituationer.

DANSKE ÆLDRERÅD bifalder varmt, at kommunens praktiske tilrettelæggelse af forebyggende hjemmebesøg årligt vurderes og besluttes i kommunens kvalitetsstandard, der vedtages efter en forudgående høring af det kommunale ældreråd. Det er væsentligt at indsatsen - og særligt den fleksible tilrettelæggelse af hjemmebesøgene – fastlægges med respekt for lokale vaner og kulturer for at nå ud til målgruppen. Ældrerådene ønsker at bidrage positivt til at tilbuddet opnår de bedste forudsætninger for at nå kommunens ældre i risikogrupperne.

I den forbindelse foreslår DANSKE ÆLDRERÅD, at ministeren gennemfører en evaluering af virkningen af lovændringerne om ca. 2 år, får at finde ud af, hvor mange flere ældre, der tager imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg end i dag.

DANSKE ÆLDRERÅD er bekendt med høringssvaret fra SUFO – foreningen af forebyggende medarbejdere, og tilslutter sig foreningens bemærkninger og overvejelser.

Med venlig hilsen

Bent Rasmussen

Formand

DANSKE ÆLDRERÅD

Ældreenheden
Ministeriets j.nr. 1504372

d. 25. august

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende disse to bekendtgørelser på et område, som har stor interesse for mange kommunale ældreråd.

Bemærkninger til Bekendtgørelse vedrørende afregningspriser til friplejeboligleverandører:

1. 3, stk. 1 og stk. 3,  er umiddelbart interessante bestemmelser for ældre-/seniorråd, da bestemmelserne angiver, hvad der skal med i beregninger af prisen for en plejehjemsplads på et friplejehjem. DANSKE ÆLDRERÅD finder det meget positivt, at afregningsprisen fremover bliver gennemskuelig og skal svare til, hvad prisen i øvrigt er for den pågældende kommune - frem for den hidtidige generelle sats for hele Danmark.
2. 9, stk. 3 angiver, at der er en 10-årig frist for friplejehjem til at overgå til den nye beregningsmetode. DANSKE ÆLDRERÅD er informeret om, at en 10 års frist er en almindelig forretningsmodel, men finder på trods heraf, at fristen er urimelig lang set i relation til kommuners pressede økonomi på dette område. Det virker ikke rimeligt, at private leverandører af friplejehjemspladser kan berige sig på bekostning af en hel kommunes plejehjemsbeboeres behov.

Bemærkninger til Bekendtgørelsen om certificering (godkendelse) af oprettelse af friplejehjem:

25. Det fremgår af § 21, at Socialstyrelsen godkender oprettelse af friplejehjem.  Det er Socialstyrelsen, der kan tilbagekalde en certifikation for et friplejehjem, jf. §§ 23-25.  Kommuner betaler for pladserne på friplejehjemmet gennem afregninsprisen. Derfor bør bekendtgørelsen efter DANSKE ÆLDRERÅDs opfattelse beskrive klagevej og klagemetode, så oplysninger om eventuelt nødlidende friplejehjem nemt kan udveksles mellem (driftsherrerne) kommuner og Socialstyrelsen. Beboere på (fri-)plejehjem er blandt de dårligst fungerende borgere, og må derfor tilsikres den højeste grad af retssikkerhed vedrørende alle vilkår.
26. Kapitel 6 om ophør og tilbagekaldelse af certifikation: Der mangler efter DANSKE ÆLDRERÅDs opfattelse oplysninger om, hvordan beboere, kommune og leverandører er stillet hvis situationen opstår.

Generelt oplever de kommunale ældreråd, at kommunale hjemmesider ikke informerer om, at der findes friplejehjem i kommunen, ligesom der ikke informeres om brutto-priserne for en plejehjemsplads og en friplejehjemsplads.

Med venlig hilsen

P.b.v.

Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent

Att. Socialstyrelsen

Hermed kommentarer fra DANSKE ÆLDRERÅD til håndbogen (klik her).
Det har været rigtig spændende at være en del af processen og få den megen viden.

Held og lykke med alle høringssvarene.

Hilsen

Marianne Lundsgaard
Sekretariatsleder
DANSKE ÆLDRERÅD

Vanløse, d. 19. januar 2015

Til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Ministeriets sagsnr. 2014-1100

Høring over udkast til ændring af lov om Social service m. fl.

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar i ovennævnte lovkompleks.

Indledningsvis kvitteres der for ministeriets tekniske gennemgang af loven, som var et relevant og vellykket nyt tiltag.

DANSKE ÆLDRERÅD har bemærket, at der ikke sker ændringer vedrørende indhold og fortolkning af de gældende bestemmelser om hjemmehjælp, personlig pleje og madservice i forbindelse med dette lovforslag. Ændringer heraf sker i forbindelse med servicelovens nye rehabiliteringsregler i § 83 a. m.v.

Ministeriets ønske til at få Servicelovens formålsbestemmelser tydeliggjort:

Ministeriet finder, at formålsbestemmelser i serviceloven ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at borgerne får en effektfuld og målrettet social indsats, som modsvarer deres behov, og som bidrager til progression og positiv udvikling hos den enkelte. DANSKE ÆLDRERÅD er enig med ministeriet i, at fokus og indsats tager afsæt i og målrettes til den enkelte borgers behov. Derfor savnes en generel stillingtagen til pårørendes rolle(r) og indsats(er), idet disse i stigende grad pålægges opgaver, som hidtil har været varetaget af kommunale medarbejdere.

DANSKE ÆLDRERÅD finder det positivt, at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der fastsætter serviceniveauet for ydelser og tilbud til egne borgere.

DANSKE ÆLDRERÅD finder det også væsentligt, at det fremgår, at borgere SKAL sikres en social indsats, som modsvarer deres konkrete behov – uanset hvilken målgruppe eller hvilken funktionsnedsættelse, der er tale om.

Om målgruppeinddelingen i § 79, stk. 2 samt ændringsforslag til stk. 1:

DANSKE ÆLDRERÅD finder det overvejende positivt, at målgrupperne beskrives og systematiseres som foreslået i § 79, stk. 2, fordi,

• loven åbner mulighed for at kommuner fremover kan tilbyde forebyggende hjælp til borgere med lettere funktionsnedsættelser i målgruppe 1. Væsentligt at muligheden for at tilbyde støtte til befordring udvides til at gælde for denne gruppe borgere.
• sagsbehandlingen forenkles i sager, som vedrører målgruppe 1 og 2. DANSKE ÆLDRERÅD foreslår, at lovbemærkningerne tilføjes et forbehold om, at sager, som alene afgøres på baggrund af borgerens ansøgning, ikke får så omfattende (dokumentations-)krav, at mange borgere i realiteten afskæres fra at ansøge om eksempelvis et hjælpemiddel.
• borgere med komplekse problemstillinger (’de tunge sager’) sikres en grundigere sagsbehandling og afdækning af behov og konkrete handleplaner. DANSKE ÆLDRERÅD finder, at fristen for at udarbejde handleplanen med bør fremgå af lovens bemærkninger.

DANSKE ÆLDRERÅD finder, at bemærkningerne om målgrupperne savner eksempler til konkretisering af forskellen på dem. Det kan føre til urimelig forskellig praksis ift. tilbud til borgere med det samme funktionsniveau.

DANSKE ÆLDRERÅD finder, at bemærkningerne til § 79 bør tage højde for, at særligt ældre borgere meget hurtigt kan udvikle og ændre funktionsnedsættelser.

Forslag til at ændre § 79, stk. 1, første sætning tilføjes ordet ”fastholde”, således at sætningen lyder:

Formålet med at yde støtte til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte/fastholde egne ressourcer.

Baggrunden for forslaget er, at borgere med demens eller andre svære, progressive sygdomme har behov for støtte til at fastholde sit funktionsniveau, og derfor mener DANSKE ÆLDRERÅD, at den bærende formålsbestemmelse også må indeholde beskrivelse af denne mulighed.

Om manglende klageadgang og lang sagsbehandlingstid af klagesager:

DANSKE ÆLDRERÅD har bemærket, at ministeriet ikke fremsætter ændringsforslag, som giver borgere mulighed for at indbringe afgørelser efter Serviceloven i videre omfang end de gældende regler åbner mulighed for. Det havde organisationen meget gerne set, idet det er en grundlæggende retssikkerhed for borgere, at der kan klages over alle ikke- imødekomne ansøgninger.

DANSKE ÆLDRERÅD har med undren konstateret, at lovændringen ikke indeholder tiltag, som forkorter sagsbehandlingstiden for klager til Ankestyrelsen. Det tager nu ca. 1 år for klager indenfor DANSKE ÆLDRERÅDs primære interesseområder, og det finder organisationen ikke er acceptabelt for de berørte borgere.

På den baggrund foreslår DANSKE ÆLDRERÅD på ny, at der indføres motiverende lovgivning gennem ændring af Service- eller Retssikkerhedslov, som sikrer klagesagernes hurtige administrative behandling. Der kan eksempelvis indføres opsættende virkning for klager, hvor borgere fratages ydelser, og straksvirkning for tildeling af ydelser, som borgere har søgt om, men ikke modtaget.

Om tiltag for at forenkle sagsbehandlingen:

En forenklet administration af bevilling af hjælpemidler må hilses velkommen, fordi det flytter kolde hænder til varme. I takt med kommunernes overtagelse af mange sundhedsopgaver virker det naturligt, at der etableres hjemmel til at kommunen imødekommer behov for tidsbegrænsede bevillinger af hjælpemidler.

DANSKE ÆLDRERÅD finder, at den foreslåede tilbudsvifte i § 104 må hilses velkommen som en smidiggørelse af administration og bevilling af ydelser til personer med komplekse og sammensatte begrænsninger af funktionsevnen. DANSKE ÆLDRERÅD mener imidlertid, at sammensætningen af indholdet ikke er ganske sammenhængende og logisk. Det virker således barokt, at bestemmelsen skaber en (formel) hjemmel til, at en stofmisbrugsbehandling kan udskiftes med økonomisk støtte til køb af en bil.

Med venlig hilsen

Bent Rasmussen

Formand

DANSKE ÆLDRERÅD

Til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriets sag nr. 2014-0168

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ændring af friplejeboligloven, lov om almene boliger, lov om social service og lov om individuel boligstøtte.

DANSKE ÆLDRERÅD er meget enig med regeringen i behovet for at ændre afregningssystemet, således at afregningsprisen for friplejeboliger tager udgangspunkt i den enkelte kommunes udgiftsniveau og takstgrænser. Således kan udgiften bedre tilpasses den enkelte beboers behov for service og pleje. DANSKE ÆLDRERÅD håber at der efter en lovændring ikke fortsat ses urimeligt store forskelle på de kommunale omkostninger til henholdsvis friplejeboliger og kommunale plejeboliger.

Venlig hilsen

Marianne Lundsgaard
Sekretariatsleder

Til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriets sagsnr. 2014-3414

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.

DANSKE ÆLDRERÅD anbefaler lovforslaget, fordi det er positivt, at der i tætbefolkede kommuner bygges flere boliger med en rimelig husleje, som også pensionister har råd til.

Derudover lægger DANSKE ÆLDRERÅD vægt på, at det er kommunerne selv, der afgør, om lånet og bebyggelsesmuligheden bliver benyttet.

Med venlig hilsen

Dorthe Neergaard

Ældrepolitisk konsulent

Til Digitaliseringsstyrelsen.

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for afgive høringssvar over udkast til samlelov 4 vedrørende obligatorisk digital selvbetjening.

Indledningsvis bemærker DANSKE ÆLDRERÅD, at det med forundring konstateres, at organisationen ikke har modtaget de foregående 3 samlelovforslag om digitale selvbetjeningsløsninger i høring.

DANSKE ÆLDRERÅD finder, at lovforslaget ikke står på borgernes side, fordi loven ikke gør muligt for en digitial-svag borger at opnå en generel fritagelse for digitale selvbetjeningsløsninger.

DANSKE ÆLDRERÅD finder det også meget betænkeligt, at myndighedsafgørelser om afslag på digital selvbetjening ikke kan påklages til en højere instans. Det giver Ikke kun borgere en lav grad af retssikkerhed. Det medfører også overhængende risiko for, at hvert myndighedsområde udvikler sin egen fritagelsespraksis. Borgere kan derfor opleve, at blive fritaget for digital selvbetjeningsløsning i nogle tilfælde, men ikke i andre, og det er umuligt for borgeren at forudse en afgørelses udfald.

Organisationen kan derfor ikke støtte lovforslaget.

DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer indtrængende ministeren til at udarbejde en hjemmel til generel fritagelse for digitale selvbetjeningsløsninger i lighed med fritagelsesbestemmelsen, § 5, i Lov om Offentlig Digital Post.

Med venlig hilsen

Dorthe Neergaard

Ældrepolitisk konsulent

Civilafdelingen

Ministeriets sag nr. 2014-801-0021

DANSKE ÆLDRERÅD har beklageligvis ikke været på ministeriets høringsliste vedrørende dette lovforslag, men anmoder om at blive hørt over fremtidige lignende lovforslag. Organisationen er først i dag blevet opmærksomme på lovforslaget.

DANSKE ÆLDRERÅD ønsker hermed at tilkendegive, at organisationen fuldt ud kan støtte Danske Seniores høringssvar af 6. november 2014 vedrørende ovennævnte lovforslag.

Med venlig hilsen

Dorthe Neergaard

Ældrepolitisk konsulent

Til Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Ministeriets sagsnr. 2014-4918

Til sm@sm.dk ; chs@sm.dk

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til ændring af servicelovens bestemmelser om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp.

DANSKE ÆLDRERÅD finder ministerens forslag meget positivt, fordi det i væsentlig grad formår at omsætte Hjemmehjælpskommissionens forslag til 8 grundprincipper for rehabiliteringsforløb til lovforslag.

DANSKE ÆLDRERÅD har følgende bemærkninger til lovforslagene:

Til § 83, stk. 3:

DANSKE ÆLDRERÅD er tilfredse med, at rehabiliteringsforløb som udgangspunkt tilbydes alle borgere, der modtager hjælp eller ansøger om hjælp efter § 83. Herved kan rehabiliteringsforløb også tilbydes til demente borgere, ligesom det skal tilbydes både til borgere der ansøger om praktisk hjælp såvel som personlig pleje. DANSKE ÆLDRERÅD lægger vægt på, at ingen udelukkes på forhånd, og finder det væsentligt, at vurdering foretages af tværfagligt og kvalificeret personale.

Til § 83, stk. 5:

Om inddragelse af pårørende: DANSKE ÆLDRERÅD finder det hensigtsmæssigt, at bemærkningerne fastslår, at pårørende så vidt muligt inddrages i samtale og planlægning af hjælpen og rehabiliteringsforløbet. Det bør dog fremgå tydeligt af bemærkningerne, at pårørende under ingen omstændigheder inddrages fysisk i selve opgaven.

Til § 83 a, stk. 1:

Om målgruppen:

DANSKE ÆLDRERÅD ønsker en tilføjelse til bestemmelsen, som understreger at den også gælder for borgere i plejeboliger. Det kunne for eksempel gøres ved at tilføje sidste punktum følgende: ”uanset boform”.

Til § 83 a, stk. 2:

Om velfærdsteknologi:

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det skal vurderes om velfærdsteknologi eller hjælpemidler kan øge borgerens selvstændighed og selvhjulpenhed.

DANSKE ÆLDRERÅD finder dog, at bestemmelsen mangler en stillingtagen til, hvem der skal betale for anskaffelse af velfærdsteknologien eller hjælpemidlet. Efter organisationens opfattelse bør det fremgå, at hvis anskaffelsen medfører sparet tid for offentligt ansatte, da bør betalingsforpligtelsen påhvile borgerens kommune/region.

Om retten til at takke nej:

DANSKE ÆLDRERÅD er tilfredse med, at borgerens individuelle standpunkt fortsat respekteres, således at hjælpen ikke kan inddrages, alene fordi borgeren ikke vurderer at kunne profitere af et rehabiliteringsforløb.

Om proportionalitet:

På samme vis er DANSKE ÆLDRERÅD tilfredse med, at det direkte fremgår af bemærkningerne, at der skal være et rimeligt forhold imellem de krav man stiller til borgeren set i lyset af de forbedringer, der forsøges opnået. Det er væsentligt, at borgeren og kommunen finder fælles fodslaw.

Til § 83 a, stk. 3:

DANSKE ÆLDRERÅD finder det positivt og væsentligt, at bestemmelsen fastslår kommunens pligt til at sørge for nødvendig pleje og praktisk hjælp til borgere, som endnu ikke har været igennem et rehabiliteringsforløb. Det virker smidigt og ubureaukratisk, at der ikke skal træffes særskilt afgørelse om den foreløbige hjælp, idet den indgår som en del af det samlede forløb.

Til § 151, stk. 1:

DANSKE ÆLDRERÅD er yderst tilfredse med, at rehabiliteringsforløb efter § 83 a, også indgår i kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandard frodi det giver ældreråd en mulighed for at tage stilling til og rådgive kommunalbestyrelsen om det foreslåede kommunale niveau.

Med venlig hilsen

Formand Bent Aa. Rasmussen

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriets sagsnr. 1401990

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag.

DANSKE ÆLDRERÅD finder, at moderniseringen af apotekssektoren ikke må medføre, at det bliver vanskeligere for ældre borgere, at modtage kvalificeret vejledning i forbindelse med medicinudlevering.

Venlig hilsen

Marianne Lundsgaard

Sekretariatsleder

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriets sagsnr. 1302233

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

DANSKE ÆLDRERÅD hilser den nye bekendtgørelse velkommen, idet der gennem længere tid har været behov for et skærpet fokus på genoptræning i kommunerne. DANSKE ÆLDRERÅD finder den foreslåede § 2 stk. 1’s inddeling af genoptræning i fire grupper en velkommen nyskabelse, som forhåbentlig letter kommunikationen mellem sygehuse og kommunale genoptræningsafdelinger. DANSKE ÆLDRERÅD ser endvidere positivt på, at der åbnes mulighed for tværkommunale genoptræningsenheder, fordi det giver mulighed for mere specialiseret genoptræning i komplicerede tilfælde.

DANSKE ÆLDRERÅD har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at genoptræningsindsatsen jævnligt startes for sent, men organisationen har også forståelse for, at der ikke kan sættes et bestemt antal dage ind som frist i en regulering. Dertil er genoptræningsbehovene alt for individuelle. Det er DANSKE ÆLDRERÅDs opfattelse, at omtalen af frister i vejledningens afsnit 4.5.3 på side 16, må fortolkes og praktiseres indenfor ganske snævre rammer.

Med venlig hilsen

Dorthe Neergaard

Ældrepolitisk konsulent

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriets sagnr. 1403718

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte bekendtgørelse.

DANSKE ÆLDRERÅD stiller sig generelt positivt til bekendtgørelsens indhold, men har et ønske om en tilføjelse til § 1.

DANSKE ÆLDRERÅD ønsker, at der oprettes og tilknyttes faste læger, der er tilknyttede kommunale aflastningspladser. Patienter udskrives i dag meget tidligt fra hospitalet, og indlægges efterfølgende på aflastningspladser i kommunen. Disse pladser kan dog befinde sig uden for patientens egen læges praksisområde (15 km.), og patienten kan derfor ikke tilses af egen læge. Det er ikke holdbart for patienter og personale, at der udelukkende tilbydes vagtlæger til denne gruppe af patienter. I stedet skal der skabes mulighed for og pligt til dialog mellem den tilknyttede faste læge og patientens egen læge.
Med venlig hilsen

Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ministeriets sagsnr. 2014-15730

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag.
DANSKE ÆLDRERÅD stiller sig positivt til ministerens forslag om forlængelse af frikommuneforsøget med henblik på at få alle projekter afsluttet senest medio 2017.

Med venlig hilsen
Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent
DANSKE ÆLDRERÅD

Til Sundhedsstyrelsen

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte bekendtgørelse. DANSKE ÆLDRERÅD har ingen bemærkninger til forslaget, idet området falder uden for de kommunale ældreråds arbejdsfelter.

Med venlig hilsen
Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent
DANSKE ÆLDRERÅD

Til Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Ministeriets sagsnr. 2011-5997

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte vejledning.

DANSKE ÆLDRERÅD hilser den nye vejledningstekst velkommen, idet den har været savnet i kommunernes administration.

DANSKE ÆLDRERÅD har ingen bemærkninger til teksten, idet organisationen har været repræsenteret i arbejdsgruppen, der har udarbejdet ”Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere”.

Med venlig hilsen

Dorthe Neergaard

Ældrepolitisk konsulent

DANSKE ÆLDRERÅD