Selvom ældre- og seniorråd ikke har formel magt, men har en rådgivende funktion i forhold til kommunalbestyrelsen, oplever 8 ud af 10 råd, at de i nogen eller høj grad har indflydelse på de politiske beslutninger, der tages på ældreområdet i kommunerne.
Det viser en undersøgelse, som Danske Ældreråd gennemførte december 2022 blandt alle ældre- og seniorråd. I alt besvarede 85 formænd spørgeskemaet.
På spørgsmålet, om rådet har indflydelse på politiske beslutninger på ældreområdet, vurderer 15 formænd, at ældrerådet i høj grad har indflydelse, 56 i nogen grad, 11 i ringe grad og endelig vurderer 2, at de slet ikke har indflydelse – en enkelt har svaret ”ved ikke”. Det svarer til, at 84 procent af landets ældreråd vurderer, at de i nogen eller i høj grad har indflydelse på politiske beslutninger på ældreområdet.
Det mener Danske Ældreråd er et meget positivt resultat, særligt set i forhold til, at et ældreråd primært er et høringsorgan, der rådgiver kommunen om ældrepolitiske spørgsmål.
Sådan arbejder rådene med at få indflydelse
Årsagerne til, at ældrerådet har meget eller lidt indflydelse, er meget forskellige.
Overordnet handler det meget om relationen og samarbejdet med politikerne i kommunalbestyrelsen, men også om, at der skal være et godt samarbejde med den kommunale administration.
Flere formænd fremhæver i undersøgelsen, at de har opnået større indflydelse gennem en mere insisterende tilgang til kommunalpolitikerne.
Det kan dreje sig om i højere grad at invitere politikerne (typisk udvalgsformænd) ind, både formelt og uformelt. For eksempel kan et uformelt kaffemøde eller en kort snak ved et arrangement være af afgørende betydning for den gode relation og det videre samarbejde.
En udfordring for det gode samarbejde er, når der kommer nye folk på posterne – såvel nye folkevalgte som nye kommunalt ansatte. Et eksempel er en kommune, hvor det nye flertal i kommunalbestyrelsen ikke prioriterer ældrerådets arbejde og indspark. Her må ældrerådet ”starte forfra” med at bevise deres værd. For andre kan en udskiftning være en mulighed for at starte på en frisk, hvis et samarbejde er gået i hårdknude.
En anden måde at opnå større indflydelse på, er at lave om på ældrerådets arbejdsmåde ved at gå mere strategisk til værks i forhold til ældrerådsarbejdet.
Flere ældreråd fortæller i undersøgelsen, at de fordeler ansvarsområder til alle ældrerådsmedlemmer baseret på de politiske udvalg, så de kan holde rådet á jour med dagsordener og referater. Der er også ældreråd, der får udarbejdet en ny samarbejdsaftale, som i højere grad forpligter kommunalpolitikerne til inddragelse, for eksempel med faste mødekadencer med de relevante politiske udvalg. Og så er der ældreråd, der er lykkes med at blive inddraget tidligere i processen, eksempelvis i forberedende udvalg eller arbejdsgrupper.
Dertil peger ældrerådene på, at det betaler sig at være omhyggelige i forberedelse til møder og i høringssvar. Oplevelsen er, at det generelt skaber respekt, når ældrerådets indspark er grundige og saglige. Samtidig giver det kommunalpolitikerne en større forståelse for, hvad ældrerådet kan bibringe af indspark i en politisk proces.
Eksempler på sager, hvor ældrerådene oplever, de har haft indflydelse
- Ny kommunal boligpolitik (adgangsforhold til boligcentre).
- Indretning af et medborgerhus.
- Buskøreplaner.
- Madfremstilling tilbage til plejehjemmene.
- Minimering af foreslåede besparelser på klippekort.
- Udarbejdelse og revisioner af Værdighedspolitikken.
- Tilgængelighed for kørestolsbrugere i lyskryds.
- Selvtræning på plejecentre.
- Ny udformning af kvalitetsstandarder.
- Indførelse af servicebus der kører på tværs af kommunen.
- Etablering af plejehjemsråd.