Undersøgelser
- kommunens samlede refusionsbeløb,
- beløb til ældre-/seniorrådsarbejde,
- beløb til diæter og udgiftsgodtgørelser.
- Den gennemsnitlige stemmeprocent var 51,9 blandt kommuner, der afholdt valg. Det er en lille fremgang fra forrige valg, der havde en gennemsnitlig stemmeprocent på 51,3.
- 71,4 var den gennemsnitlige stemmeprocent for de 21 ældre-/seniorråd, der holdt fremmødevalg samtidig med kommunalvalget i 2013.
- 47,8 var den gennemsnitlige stemmeprocent for de 30 ældre-/seniorråd, der afholdt brevvalg i november 2013.
- 45,3 blev stemmeprocenten for 22 ældre-/seniorråd, der holdt valg på andre tidspunkter i 2013.
- Rådet består af 10 medlemmer. Gennemsnitligt 9,7 medlemmer (baseret på 93 besvarelser). Derudover er der valgt fem suppleanter/stedfortrædere. De otte mindste råd har fem medlemmer, det største (Københavns Ældreråd) har 25.
- Medlemmerne består af næsten lige mange kvinder og mænd. Mænd udgør 52 % af medlemmerne.
- Aldersfordelingen gennemsnitligt set viser, at fire af medlemmerne i rådet er 70 – 79 år, tre medlemmer er 65 – 69, to er 60 – 64, og én er 80 år eller derover.
- Der kan godt være ét ældrerådsmedlem, som er erhvervsaktivt, da der er erhvervsaktive medlemmer i 38 % af rådene.
- 8 % af rådene har et medlem, som også er medlem af kommunalbestyrelsen.
2012
Undersøgelse om ændringer i ældre- og seniorråds praksis
I november 2011 udsendte Danske Ældreråd et spørgeskema til formænd for de 98 ældre- og seniorråd. Baggrund for undersøgelsen var at påvise, om der er sket ændringer i rådenes praksis, siden ny lovgivning for ældreråd trådte i kraft juli 2010.
69 formænd besvarede undersøgelsen. Heraf svarede kun fire, at der overordnet er sket ændringer: Én pga. organisationsændringer i kommunen, mens en anden formand svarede, at rådet får langt flere sager sendt til høring nu end tidligere. En anden ændring er, at forvaltningen i en del kommuner i dag træffer flere beslutninger på ældreområdet end for et år siden. Næsten en fjerdel (16) af formændene mener, at forvaltningen i deres kommune træffer flere beslutninger på ældreområdet i dag end for et år siden.
”Det er kun kommunalbestyrelsen, eller den myndighed kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til, der… skal høre ældrerådet”.
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
Næsten alle 16 råd bliver inddraget i forvaltningens beslutninger som høringspart.
Høringssvar og høringsfrist
Ældre- og seniorråd bliver hørt og bruger deres høringsret: Ét ud af fire råd har i perioden - fra loven trådte i kraft frem til november 2011 - afgivet flere end 31 høringssvar. Det svarer til to eller flere høringssvar pr. måned. Heraf har to råd afgivet flere end 75 høringssvar, dvs. i gennemsnit mere end fire høringssvar om måneden. Over halvdelen har afgivet ml. 11-30 høringssvar. De resterende 14 afgav mindre end 11 høringssvar i perioden.
Lovændringerne bevirker, at ældreråd og kommunalbestyrelse skal lave aftale om høringsområder. Aftalen indgås i begyndelsen af en kommunal valgperiode. For næsten alle ældre- og seniorråd er funktionsperioden sammenfaldende med kommunalbestyrelsens valgperiode. Valg til rådene ligger som hovedregel på samme dag som eller i nærheden af kommunalvalg. Funktionsperioden for rådene er fire år.
”Kommunalbestyrelsen har derefter pligt til at høre ældrerådet om de sager, der er omfattet af aftalens fastlagte rammer. Det er dog en betingelse, at rådets formål fortsat opfyldes ved fastlæggelsen af de nærmere rammer for rådets virke”.
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
I de fleste råd er høringsområder ikke blevet ændret siden juli 2010, hvor de nye regler om ældreråd trådte i kraft. Ét ældreråd får langt flere sager sendt til høringer end tidligere. Næsten en tredjedel af formændene angiver, at der er politiske udvalg med relevans for rådenes arbejdsområde, som aldrig inddrager rådet som høringspart. Det drejer sig især om teknik-, miljø- og kulturudvalg.
”For at sikre, at ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid, inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. Ældrerådet bør derfor tilsendes relevante dagsordener med bilag. Proceduren og høringsemnerne kan med fordel fastsættes i vedtægten.”
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
Næsten alle formænd angiver i undersøgelsen, at høringsmateriale for det meste eller altid tilsendes rådet senest fire dage før svarfristen.
Dialog, aktivt samarbejde og plads til forbedring
”Ældrerådet skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen fastholdes og udbygges. Ældre skal have mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik”.
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
29 formænd har svaret på, hvor tilfredse de er med deres muligheder for at drøfte og følge indhold og udformning af kommunens ældrepolitik. Tre ud af fire er overvejende tilfredse med deres muligheder, mens syv formænd mener, der er plads til forbedring fra kommunens side.
”Det forudsættes, at ældrerådet selv aktivt indgår i samarbejdet med kommunalbestyrelsen, dels ved at komme med ideer og forslag om ældres forhold, dels ved at rejse spørgsmål og komme med synspunkter inden for de områder, som kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at ældrerådet skal beskæftige sig med”.
Fra Vejledning om ældreråd (VEJ nr 40 af 11/05/2011).
Undersøgelsen viser, at rådene primært samarbejder med kommunalbestyrelsen gennem dialog- og orienteringsmøder. Det gælder særligt møder med social- og sundhedsudvalg samt forvaltning. De fleste har minimum ét årligt møde med social- og sundhedsudvalg og løbende kontakt med forvaltning. Nogle råd har et meget tæt samarbejde med forvaltningen via deres kommunale sekretær, som deltager i (en del af) rådets egne møder. Andre råd har møder med borgmesteren, inviterer politikere til at holde oplæg på deres egne møder, skriver læserbreve, indsender idéer/forslag til kommunalbestyrelsen, deltager i temadage, borgerhøringer m.m.
2011
Effektmåling 2. del
I slutningen af 2010 gennemførte Danske Ældreråd en undersøgelse om ældrerådenes indflydelse, synlighed og samarbejdsrelationer, som en del af Projekt Ældrerådsnetværk og Ældrerådsrådgivning.
Læs effektmålingen her
En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2009 for at kunne sammenligne resultaterne - se under "2009" på denne side.
2010
Påvirkes ældrerådene af de kommunale sparebudgetter?
Danske Ældreråd har i løbet af november 2010 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med henblik på at vurdere om, og eventuelt i hvilken grad, ældrerådene bliver påvirket af de kommunale sparebudgetter.
Baggrunden for spørgeskemaundersøgelsen er, at flere ældreråd over for Danske Ældreråd har udtrykt bekymring for ældrerådenes budget i de kommende år. Danske Ældreråd er således blevet opfordret til at råbe vagt i gevær. For at kunne levere saglig og valid argumentation til beslutningstagere om ældrerådenes økonomi, gennemførte Danske Ældreråd en spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådsformænd.
84 ældrerådsformænd ud af 98 har medvirket, hvilket giver en svarprocent på godt 85%.
Ældrerådenes budget
Undersøgelsen viser at 17 ældreråd (26%) får beskåret deres budget i 2011 i forhold til 2010, samt at 14 ældreråd (21%) får forøget budgettet i 2011.
Ud af de ældreråd hvis budget beskæres får 6 ældreråd budgettet beskåret med henholdsvis 11-25% og 26-50%. 3 ældreråd får budgettet beskåret med 1-10% og 2 ældreråd får budgettet beskåret med 51-75%. Ingen ældreråd får beskåret budgettet med 76-100%.
Blandt de ældreråd, hvis budget beskæres i 2011, vil disse skære i følgende aktiviteter, i prioriteret rækkefølge: 1. Ældrerådsmedlemmers deltagelse i temadage og konferencer, 2. opgaver såsom borgerhøringer, blad og lignende, 3. andet, 4. antal møder, udvalg og udvalgsmøder i ældrerådet, 5. udbetalingsaftaler for diæter, kørepenge og tabt arbejdsfortjeneste og endelig 6. kontingenter.
Undersøgelsen viser at 14 ældreråd (17%) får forøget budgettet i 2011 i forhold til 2010.
Ud af de 14 ældreråd, hvis budget forøges har 10 ældreråd forøget budgettet med 1-10%. 2 ældreråd får budgettet forøget med 11-25% og endelig får 1 ældreråd budgettet forøget med 51-75%.
Blandt de ældreråd hvis budget forøges i 2011, vil disse forøge følgende aktiviteter, i prioriteret rækkefølge: 1. Ældrerådsmedlemmers deltagelse i temadage og konferencer, 2. Andet, 3. kontingenter, 4. udbetalingsaftaler for diæter, kørepenge og tabt arbejdsfortjeneste og 5. møder, udvalg og udvalgsmøder i ældrerådet.
Kommunernes sekretariatsbistand til ældrerådet
Undersøgelsen viser at 3 ældreråd beskæres i sekretariatsbistanden i 2011 i forhold til 2010. Sekretariatsbetjeningen bliver beskåret i følgende prioriterede rækkefølge: 1. Øvrig administration, 2. andet, 3. kommunal sekretær, 4. lokale.
For de 3 ældreråd hvor sekretariatsbistanden forøges i 2011 i forhold til 2010, forøges denne i følgende prioriterede rækkefølge: 1. Andet, 2. kommunal sekretær, 3. lokale.
Se resultater fra denne og nedenstående undersøgelse her.
Kommunernes brug af tildelte midler fra pulje til forbedring af kvalitet i ældreplejen i 2010 og 2011
Danske Ældreråd har i løbet af november 2010 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med henblik på at vurdere om, og eventuelt i hvilken grad, de 300 millioner kroner der i 2010 og frem er tildelt kommunerne med henblik på at styrke kvaliteten i ældreplejen, er anvendt til det som de var tiltænkt. Midlerne er fordelt til kommunerne på baggrund af en demografisk nøgle med afsæt i antallet af ældre.
84 ældrerådsformænd ud af 98 har medvirket, hvilket giver en svarprocent på godt 85%.
Når der spørges til hvor stor en andel af de bevilligede midler der i 2010 blev anvendt til at forbedre kvaliteten i ældreplejen angiver 31 ældrerådsformænd (46%), at alle midler blev anvendt til at forbedre kvaliteten. 18 ældrerådsformænd (26%) angiver at en del af midlerne er anvendt til det tiltænke formål og 19 (27%) angiver, at ingen af midlerne er anvendt til at forbedre kvaliteten i ældreplejen.
Når der efterfølgende fokuseres på, hvor stor en andel af de bevilligede midler som kommunalbestyrelsen i 2011 har budgetteret til at forbedre kvaliteten af ældreplejen i kommunen, angiver 28 ældrerådsformænd (43%) at kommunalbestyrelsen vil anvende alle budgetterede midler, 18 ældrerådsformand (27%) angiver, at kommunalbestyrelsen vil anvende en del, og endelig angiver 20 ældrerådsformænd (30%) at kommunalbestyrelsen ikke anvender nogle af de bevilligede midler til at forbedre kvaliteten af ældreplejen i kommunen.
Danske Ældreråds bestyrelse vil på førstkommende møde diskutere undersøgelsens resultater og beslutte hvilke initiativer der skal tages på baggrund af resultaterne.
Se resultater fra denne og ovenstående undersøgelse her.
Kompensering til kommunernes udgifter til ældrerådsarbejdet
Danske Ældreråd har forsøgt at beregne, hvor mange midler hver kommune er kompenseret med i 2010, i forhold til kommunernes forpligtelse til at nedsætte et ældreråd. Som konsekvens af en lovvedtagelse af bindende karakter justeres det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne.